Pårørende til psykisk syg

Artiklen henvender sig hovedsagligt til pårørende til personer med angst eller depression. Kort fortalt er depression følelser vi vender indad og ikke får kigget på, eks. vrede, hvor angsten er et filter eller en slags buffer for de følelser, vi ikke tør kigge på. Angsten skjuler den eller de følelser, vi ikke tør mærke. Den ene sygdom udelukker sjældent den anden.

smerte 300x225 Pårørende til psykisk sygAt være pårørende til en psykisk syg uanset om man er barn eller voksen er i den grad udfordrende og kan til tider være voldsomt krævende. Ikke nok med at man som pårørende til den psykiske syge skal være praktiske gris, men man skal samtidig være i konstant alarmberedskab for at kunne håndtere de psykiske følelsesmæssige udbrud, der kan forekomme. Ligeså skal man som pårørende også konstant forholde sig til den ”normale” verden og dens krav. Det i sig selv kan påvirke en pårørende så voldsomt, at det med tiden bliver rigtig svært både at være pårørende men også forældre, kollega, ven/veninde. Vi snakker om, at pårørende til  psykiske syge er en ressource for den syge, men ofte glemmer samfundet at den pårørende også kan knække sammen.

Mange voksne er usikre på, hvordan de skal håndtere det at være pårørende, da man jo hverken vil presse den psykisk syge ud i unødig belastende situationer, men samtidig ønsker man også som pårørende at få så normalt liv som muligt og en så flydende dialog med den psykiske syge som muligt.
Det er også meget svært at snakke med den psykiske syge, hvis vedkommende har det meget skidt uden at kunne forstå, hvorfor humøret bliver dårligt i alt for lang tid, og ingen siger noget.
De pårørende bliver usikre på, hvordan de skal håndtere det, fordi deres egen viden om sygdommen er begrænset.  Den pårørende kan have tanker som: har det mon noget med mig at gøre, eller er der noget galt med mig, har jeg gjort noget galt osv.?t%C3%A5re Pårørende til psykisk syg

Støvsug alt hvad du kan
En god ide er at undersøge så meget som muligt om sygdommen, så du ved hvad du kan forvente. Specielt hvis der er børn involveret, er det vigtigt at vide det, så du har overskuddet til at snakke med dem om sygdommene.
Det er svært at snakke om hvad der er galt, hvis en voksen har det meget skidt uden at kunne forstå hvorfor.
Nogle gange bliver humøret for dårligt i alt for lang tid. Ingen siger noget.

Det er fornuftigt og ansvarligt at beskytte den psykiske syge mod unødige bekymringer. Men den pårørendes uklare tale og snakken udenom giver bekymringer. For det giver ikke mening. Den psykiske syge har stadig brug for at blive mødt med nærvær og respekt, de er sansende og tænkende mennesker. Også selvom de i en periode er ramt af depression eller angst.
Som pårørende kan du sagtens bruge de rigtige ord: angst, depression, psykose, psykisk sygdom osv. Det er ikke vanskeligere end at sige spagetti, men fordi vi tillægger det så mange følelser, og for nogen også tabuiserer det, kan det være svært at sige. Specielt hvis den psykiske syge endnu ikke er klar over, hvor galt det står til. Men du som pårørende må endelig ikke pakke det ind.

Skyld, skyld og atter skyld.
Psykisk lidelse medfører ofte, at man som psykisk syg kan have svært ved at rumme og magte sine følelser. Den psykiske syge vil ofte give udtryk for at tankerne flyder over og hvirvler rundt.
Det bedste du kan gøre som pårørende til den psykisk syge er at lytte og anerkende de følelser. Forsøg ikke at dulme og fjerne følelser eller tanker fra den psykisk ramte.
Mange pårørende oplever at bære på tunge og næsten uoverkommelige følelser som afmagt, skyldfølelse og utilstrækkelighed. Det kan virke som om, man er forkert. Og hver især uanset om man er ramt af en psykisk lidelse eller ej, så prøver man at befri sig for ubehaget ved at eksportere følelserne videre f.eks. bebrejdelser og kritik. Det foregår ganske ubevidst, men du kan være helt sikker på, at for både du som pårørende og for den psykiske syge vil den samlede mængde skyld stige.

Hold fast i hele historien.
Når I samtaler i familien, er det vigtigt at I løbende nærer livet i familien, så den psykiske lidelse bliver opfattet som en del af det liv i deler som familie, og ikke nødvendigvis er det altoverskyggende i familielivet.
Familiers historier er alsidige og mangfoldige. Det er vigtigt, vi både snakker om de sjove og gode oplevelser og om de svære oplevelser. Det er vigtigt at fremhæve de perioder i historien, hvor vi bliver mindet om, at vi har oplevet lykke, glæde og kærlighed sammen som familie. De gode historier er med til at luge ud i skyld og skammen som uvilkårligt følger med, når en person bliver ramt af en psykisk sygdom.

luft1 300x174 Pårørende til psykisk sygFind rum og luft
Som pårørende til en psykisk syg kan det være svært at adskille sig fra de svingninger som den psykiske uro afstedkommer. Vi lærer meget hurtigt at sætte antenner ud og mærke efter, hvordan den psykiske syges humør er lige nu. Vi kan først derefter indstille vores eget humør.  En usund måde at leve på, men uundgåeligt, med mindre at man er så god til at abstrahere fra det dårlige humør eller den dårlige stemning. Derfor er det også så sindssygt vigtigt, at du som pårørende får rum og luft til dig selv, at du får mulighed for at komme af med din vrede og frustrationer, når den psykiske syge ikke er inden for rækkevidde. For ellers kan du risikere at ende i samme situation, det er bare et spørgsmål om tid.

Hvad siger man så til en psykisk syg?
Spørg direkte: Hvad eller hvordan er bedst for dig, hvis du har det skidt og er ude af dig selv?
Selvom den psykiske syge er voldsomt utryg og har uro i sindet, så brug de samme værdier, som du bruger i din kontakt med nære relationer omkring dig. Den psykiske syge har i særlig grad brug for kvalitet i kontakten, hvor du som pårørende har brug for ærlighed og gennemskuelighed.

Hvis du er usikker kan du i stedet sige at du er usikker på hvad du skal sige. Det skaber troværdighed.
Eller du kan sige: jeg ved du tumler med nogle psykiske vanskeligheder, men jeg er usikker på, om det er i orden at spørge, hvordan du har det. Der udviser du respekt.

Hvis du som pårørende f.eks. har spurgt om ovenstående inden et angstanfald, så vil du vide, hvordan du skal forholde dig til angsten, når den bliver voldsomt tydelig. Hvis du ikke har nået at spørge, er det altid en god ide, som pårørende at sige til den psykiske syge, som bakser med et angst anfald: Jeg er lige her, det skal nok gå.
Lad være med at være alt for fysisk, det er ok at lægge en hånd på armen (medmindre I selvfølgelig har aftalt andet)men ellers så vær bare ved siden af den angst ramte.

Hvis det derimod er en depressiv, du er pårørende til, så kan du sagtens nøjes med at sige: Det skal nok gå, det skal nok blive bedre. Og ellers bare lytte. Men husk igen du har også brug for at få luftet dine tanker og følelser, så hvis der ikke er plads til det (hvilket der sjældent er sammen med en depressiv, for de har det med at vende alt ind mod dem selv, så det bliver deres skyld) så er det vigtigt, du finder afløb for det på en anden måde.

Hvordan er en god samtale, når det er om et svært emne?
Kort sagt: Vis venlighed, anerkendelse og tillid, vær tydelig, vær nærværende

De flestes liv er præget af en voldsom travlhed, så det er altafgørende for den gode samtale med en psykisk syg at skabe nærvær, kontrasten til travlhed.
Nærvær er når vi kan lytte uden at fordømme, og vi kan være tilstede uden at fordømme. Når vi med en ro i sindet kan guide samtalen, så det som har betydning, får plads. Når vi ikke er optagede af, at få nogen til noget, vurdere, bedømme, tage stilling og gøre noget ved det, vi oplever.

Tydelighed, der kunne også stå ærlighed. Det er at give udtryk for: hvad ved jeg, hvorfra ved jeg det, hvad ved jeg ikke, det som jeg er optaget af, deler jeg med dem, jeg er sammen med. Med tydelig angivelse af, at det er mine tanker, mine fantasier og mine forestillinger. Det handler om mod til både at udtrykke sig tydeligt og til at være stille.
En pause kan også være tydelig. Den nærer nærværet.
Bevar et roligt åndedræt som pårørende, det giver værdi i samtalen.

Tillid, venlighed og anerkendelse skal komme af sand oprigtighed for at kunne mærkes af den anden.
Vær lidt mere i dit hjerte når du snakker med en psykisk syg. Du kan aldrig vide, hvad personen tænker, så mærk efter i stedet.
Hvis du også er pårørende med børn, eller psykisk syg med børn så læs videre her. Der skal så lidt til at vende den gode stemning i et hjem med psykisk sygdom.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>